Om IAIM

Vimala Schneider McClure (USA) blev grebet af spædbørnsmassage i 1973, da hun arbejdede som frivillig i Indien.

Massagen praktiseres stadig i Indien, hvor traditionen oftest går i arv fra mor til datter. Massage af børn er en tradition, som gennem tiderne har eksisteret i mange kulturer verden over.

Inden for de seneste  årtier har man også i den vestlige verden forstået, hvilke positive virkninger regelmæssig massage har for det lille barn og den der giver massage.

Håndbog om massage

Vimala Schneider McClure har siden 1973 forsket i og praktiseret spædbørnsmassage.

I 1979 skrev hun bogen ”Infant Massage – A Handbook for Loving Parents”, hvor hun beskriver den spædbørnsmassage, som hun udviklede. Håndbogen er inspireret af den indiske spædbørnsmassage kombineret med ideer fra svensk massage, som oprindeligt er en massage til voksne udviklet i Sverige, samt zoneterapi og yoga.

På baggrund af sine erfaringer med undervisning i spædbørnsmassage grundlagde Vimala Schneider McClure i begyndelsen af 1980’erne en uddannelse af instruktører, som formidler spædbørnsmassage til forældre og plejepersonale.

Internationalt netværk

Vores forening i Danmark IAIM  ”Internations Association of Infant Massage”  er en del af den international forening “International Association of Infant Massage” (IAIM). Her arbejder vi blandt andet på at udvikle og opdatere kursusmateriale til instruktørerne, holde uddannelseskonferencer, hjælpe foreningerne rundt om i verden, samle alle trænere til kurser og holde styr på at alle lever op til de faglige og etiske krav foreningen stiller.

Uddannelsen i Danmark

Inger Hartelius er via den international forening godkendt som trænere for nye instruktører her i Danmark og afholder jævnligt instruktørkurser i Danmark.

Når man har gået på et kursus for instruktører, skal man afholde en praktikgruppe med forældre og spædbørn. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave, som skal godkendes af underviseren. Herefter bliver man godkendt som autoriseret instruktør CIMI (Certified Infant Massage Instruktor) i IAIM

Som instruktør kan man afholde private kurser for forældre eller integrere spædbørnsmassagen i sin undervisning/arbejde.

Forskellige faggrupper

Inden for forskellige faggrupper er der instruktører i spædbørnsmassage. Der er: fysioterapeuter, massører, undervisere på efterfødselskurser, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer, pædagoger, massage-terapeuter. Nogle instruktører har specialiseret sig i massage af børn med særlige behov.

Privatlivspolitik

Vi beskytter de oplysninger, vi får af dig, når du sender os en besked eller tilmelder dig til vores nyhedsbrev eller som medlem af AIMI Danmark opretter dig som bruger af siden.

Dine oplysninger  sælges eller gives aldrig videre til andre virksomheder.

Ejerskab

AIMI Danmark

v/Inger Hartelius

Kelstruphøj 11

4560 Vig

CVR: 31149924