Blog/ Læs vores blog her

Syv kommende instruktører

Fem intense dage udelukkende med fokus på massage af spædbørn er netop slut for syv kommende instruktører, der nu skal i gang med den afsluttende del af IAMI-uddannelsen.

På billedet ses fra venstre: Træner Inger Hartelius, Stine Jensen, Henriette Lykke Nisted, Maria Sand, Pernille Manly Larsen, Helle Hammerich, Elisabeth Nielsen og Lis Faarvang.

Ni mødre med spædbørn

På kurset fik de syv mulighed for at undervise ni engagerede mødre og spædbørn, der fik tre lektioner i at massere deres barn.

Meldingen fra mødrene var positiv, så positiv, at de gerne ville lære mere om, hvordan de kan understøtte tilknytning og barnets udvikling ved hjælp af massage.

Solid faglig baggrund

De kommende instruktører kommer fra Aalborg, Aabenraa, Skævinge, Ålsgårde, Lyngby, Jægerspris og Roskilde.

Alle har en solid faglig baggrund og arbejde indenfor forskellige brancher, som sundhedsplejerske, sygeplejeske, ergoterapeut, konservatorie uddannet sanger, pædagoger og socialrådgiver.

Massage i landets sogne

Spændende er, at også på dette års hold arbejder en af deltagerne med babysalmesang, der er blevet meget populært flere steder i landet.

Senest havde Kristeligt Dagblad en kronik, hvor tidligere seminarielektor Bo Rasmussen argumenterede for babysalmesang som en god og relevant aktivitet.

For interesserede se kronikken: Babysalmesang er godt for folket og evangeliet. (Abonnement kræves)

Måske kommer den dag, hvor forældre også  tilbydes spædbørnsmassage rundt om i landets sogne?

 

 

 

 

0